Stress er den måde organismen – kroppen og sindet – reagerer på når en person er under pres. Vi presses når vi oplever at noget, som er vigtigt for os risikerer at gå galt, hvis ikke vi mobiliserer ekstra mange kræfter.
Er presset forbigående er stressreaktionerne mest af alt mekanismer, som aktiverer kroppens og sindets beredskab for at handle: Kroppen sender ilt til musklerne og sindet snævrer sit fokus ind således at årsagen til presset får særlig opmærksomhed.
Hvis en person er under pres i længere tid vil reaktionerne få en anden karakter, fordi der nu også kommer signaler om, at de menneskelige ressourcer er ved at være brugt op – at der bruges flere kræfter end der bliver genopbygget gennem restitution.
For at forstå kunne forstå hvad der udløser stress er det vigtigt at huske, at man ikke kun bruger kræfter på de ting man udfører i den ydre fysiske verden – man kan f.eks. bruge rigtig mange kræfter på at bekymre sig – eller på at forsøge at tvinge sig selv til ikke at bekymre sig. Mange bruger kræfter på indre selvkritik, som dræner kræfterne, fordi man så skal håndtere sin egen tvivl og indre ubehag ved siden af de krav, som hverdagen rummer.
Knas i relationer til andre mennesker er også ofte et element som indgår i stress, fordi vi er sociale væsner og fordi vores trivsel afhænger af en vis grad af tryghed i vores relationer til andre mennesker.
Symptomer
For nogle viser symptomerne sig mest fysisk som f.eks. sitren, svimmelhed og ændret appetit, for andre er symptomerne mere psykiske, f.eks. kan man føle sig irritabel og have en “kort lunte”, man kan opleve at man mister overblik over, hvad man foretager sig, eller man kan blive meget modløs og ked af det. For nogle er symptomerne mere ”både-og” f.eks. ved at man føler sig urolig og anspændt og har svært ved at holde fokus eller ved få sovet ordenligt. Et symptom kan også være at man oftere begynder at græde i situationer, hvor man føler sig presset eller frygter at blive det. Man kan også opleve at blive mere vred – også i situationer hvor man bagefter måske fortryder eller hvor vreden set udefra kan virke urimelig.
Hvis overforbruget af kræfterne har stået på længe – måske i mange år -, kan det både være svært at gennemskue hvad der egentlig er på spil når symptomerne begynder at vise sig og det kan være svært at ændre vaner eller handlemønstre, selv om man ønsker at gøre det. Der er som regel en grund til at man handler som man gør, f.eks. kan det både være praktisk og nødvendigt ikke at lytte til signalerne fra krop og sind for en tid. Det gør, at man kan løse problemer, udføre ting og undgå konflikter, som måske ellers ville have haft alvorlige konsekvenser for én selv eller andre.
Faktisk kan det for mange virke nærmest umuligt at skifte strategi hvis man længe har håndteret at leve med et stort indre eller ydre pres. Men på et tidspunkt kan det blive både nødvendigt og mere ansvarligt at finde nogle løsninger, som ikke indebærer at man må drive rovdrift på sig selv, sine relationer og langsigtede helbred.
Behandling
Behandlingen afhænger altid af hvad der konkret er på færde for den person, som ønsker hjælp. Som oftest er situationen enten 1) et behov for at ændre en situation eller et handelmønster, som har ført til et uholdbart eller uønsket overforbrug af egne kræfter, eller 2) hjælp til igen at finde fodfæste efter at længere tids belastning har bevirket at det ikke længere er en mulighed at opretholde overforbruget af egne kræfter, simpelthen fordi kroppen har sagt fra på den ene eller anden måde.
Konkret rummer behandlingen næsten altid disse elementer:
- Viden om hvordan de symptomer, som opleves, passer ind i den viden der findes om, hvad der konkret sker i krop og hjerne ved stress. Viden gør det nemmere at navigere når symptomerne melder sig.
- Et fælles detektivarbejde, som handler om at identificere både de ydre og de indre stressorer. En ydre stressfaktor kan f.eks. være et job med mange deadlines, mens den tilsvarende indre stressfaktor f.eks. kan være en bekymring for at fejle og for eventuelle sociale eller materielle konsekvenser.
- Afklaring af hvad der er vigtigt og hvad der er faktisk. Stress opretholdes typisk af en blanding af antagelser, som har hold i virkeligheden og antagelser, som ikke har. Når man styrker sin fornemelse af hvad der reelt er vigtigt for én og samtidig tegner et retvisende billede af sine faktiske omstændigheder, bliver det muligt at finde sundere, sjovere og mere opfindsomme løsninger for sig selv, end de strategier og antagelser, som førte til stresstilstanden.
Hvis du genkender sig selv i ovenstående er du velkommen til at kontakte mig. Så kan vi sammen afklare om et forløb hos mig er det rigtige for dig.